KANARIEFUGL

Kanariefuglen (Serinus canaria) er en lille olivengrøn og gul fugl, der i naturen lever på Madeira, Azorerne og de Kanariske Øer.
Den hører til finkerne (familien Fringillidae), som er en gruppe inden for spurvefuglene (orden: Passeriformes).

Heldigvis er de kanariefugle, vi finder i handelen i Danmark opdrættet i fangenskab, for det må altid frarådes at anskaffe sig en vildfangen fugl, af flere grunde.
Vildfangne fugle kan være indfanget og transporteret under dyreværnsmæssigt kritisable omstændigheder og kan være smittet med forskellige indre og ydre parasitter

Sociale behov/floksammensætning

Der er ingen tvivl om, at fugle, der har selskab af en artsfælle, trives bedre end fugle, der sidder alene og måske er alene i huset det meste af dagen, mens husets beboere er på arbejde. Kanariefugle er sociale dyr og bør derfor ikke holdes alene. Hvis man holder to kanariefugle af forskelligt køn (et par), vil de ofte få lyst til at yngle. Har man anskaffet sig hunner, kan de fint leve i fordragelighed og vil trives godt.

To hanner sammen vil ofte føre til stridigheder, så det må anbefales enten at holde to eller flere hunner, eller én han og én eller flere hunner sammen. Kanariehannens territoriale adfærd over for andre hanner er så udtalt, at han ofte vil angribe sit eget spejlbillede, hvis han præsenteres for det. Af samme grund må man også fraråde at ophænge spejle i buret som »selskab« i bure med en kanariehan i, da spejlbilledet virker som en trussel og dermed er stressende for hannen.
Kanariefuglehannen synger rigtigt, mens hunnen kun slår nogle korte triller. Hannens sang bliver ikke mindre energisk, selvom den har en hunfugl som selskab.

Håndtering 

Kanariefugle kan godt blive tamme og lære at sidde på en finger, men de bryder sig, som så mange andre dyr, bestemt ikke om at blive krammet/fastholdt. Med en særlig lækker godbid (lidt rød hirsekolbe, agurk eller de bløde kerner i fuldkornsbrød) og nænsom behandling vil man hurtigt få kanariefuglen til at blive tillidsfuld/fortrolig.

Aktivering

Motion og aktivering er vigtigt for alle fugle – også kanariefugle. Giv derfor fuglene en daglig flyvetur uden for buret, så de kan få lov at strække vingerne rigtigt ud – især hvis buret er lille, er dette en nødvendighed. Husk at lukke alle døre og vinduer og fjerne det, der kan være farligt for fuglene. Store ruder bør være dækket af tynde gardiner el. lignende, når fuglene er ude af buret, da de ellers vil kunne komme til at flyve mod ruderne med slemme skader til følge.

Fodring

Det er ikke nødvendigt at bruge grus/grit som bundlag i buret til stuefugle, men til mindre papegøjer såsom undulater og spurvefugle som f.eks. kanariefugle og pragtfinker kan man give en smule grit én gang ugentligt. Brug helst organisk/kalkholdigt grit i form af sepiaskaller og østersskaller (varmebehandlede strandskaller, fås i dyrehandler), der ikke giver risiko for forstoppelse og kan virke som kalktilskud, samtidig med at det giver en sund aktivering af fuglene, når de bearbejder skallerne. Østersskallerne må gerne være tilsat lidt trækul, der i små, kontrollerede mængder kan gavne fordøjelsen. En kalkblok er også velegnet som kilde til kalktilskud.
Kanariefugle er små dyr, der hurtigt kan sulte, og skal derfor altid have adgang til frisk foder hele døgnet rundt.

I de senere år er det hos dyrehandler blevet muligt at købe færdiglavet pelleteret foder (foder i pilleform) til brug som supplerende grundkost til kanariefugle.
Såfremt man fodrer med pelleteret foder, vil den rette vægtmæssige balance mellem fodergrupperne være: Ca. 30 % frøblanding, 40 % frugt og grønt og 30 % pillefoder.

Af frugt og grønt kan man give revne æbler og gulerod og hele skiver agurk, helst økologisk/usprøjtet. Desuden salatblade, mælkebøtteblade og fuglegræs. Mælkebøtte og fuglegræs findes som »ukrudt« i haver ved grøftekanten. Husk kun at plukke dem, hvor du er sikker på, der ikke er meget bilos og ikke er blevet sprøjtet med ukrudtsmidler. Alternativt kan man give »kattegræs« (fås i dyrhandler). Bland aldrig vådt foder som frugt og grøntsager med tørt foder som frø, pelleteret foder osv., for hvis det tørre foder begynder at mugne (og det gør det hurtigt, hvis det bliver fugtigt), kan det være meget giftigt for fuglen at spise. Fodr derfor med frø, frugt/grønt og evt. pelleteret foder i tre separate skåle.

Frø bør altid opbevares i pakker/poser af papir, da indpakning i plast kan medføre, at frøene mister næringsværdi. Samtidig risikerer man at lukke fugt ind til frøene, så der kan dannes mug/svampesporer. Skålen med kanariefugleblanding blæses ren for tomme frøskaller (gøres udendørs) og fyldes op hver dag. Én gang om ugen gives et par dråber torskelevertran i foderblandingen. Levertran er rigt på vitamin D, der hjælper fuglene med optagelse af kalk (som skal bruges til knogler, ved æglægning mv.).

Kanariefugle kan tilbydes lidt proteintilskud i form af æggefoder, der består af sammenblandet hårdkogt æg og rasp, halvt af hvert. Giv en spiseskefuld af blandingen, én gang om ugen sammen med grundfoderet. Kan også købes i en dyrehandel. Rent drikkevand gives dagligt i en skål eller drikkekar, evt. via et pumpeglas, da vandet ikke bliver så hurtigt beskidt i disse.

Livsforløb/formering

Kanariefugle bliver typisk 5-6 år, nogle dog helt op til 10-15 år. De er kønsmodne, når de er 8-9 måneder, men man bør ikke lade dem yngle, før de er mindst et år gamle af hensyn til deres vækst og helbred.
Ynglende kanariefugle kan man forsigtigt observere på særlig tæt hold, for de bygger en halvåben rede, som man kan se lige ned i, når hunnen ikke ligger på reden

Sundhed/sygdom

Fjerplukning kan forekomme og kan være et tegn på stress eller kedsomhed. For at undgå dette er det vigtigt med passende selskab fra andre kanariefugle, en god bur­indretning og mulighed for at flyve dagligt.
Som mange andre små fugle kan kanariefuglen få luftvejsinfektioner, såsom bronkitis og lungebetændelse, og skal derfor beskyttes mod træk/kulde.
Undgå at stille buret for varmt eller i direkte sollys, f.eks. bag en solbeskinnet rude, da det kan medføre hedeslag. 

Burindretning

To kanariefugle har behov for et bur på mindst ca. 60 x 30 x 55 cm (længde x bredde x højde), men helst større, hvis du har plads til det, og en rigtig flyvevoliere er altid at foretrække. Brug altid firkantede bure, ikke runde. Runde/buede bure kan forvirre og stresse fuglene.
Ovennævnte burstørrelse er dog kun forsvarlig, hvis fuglene får en daglig flyvetur uden for buret! Kanariefugle er gode flyvere, der har brug for at få rørt vingerne dagligt. Som bundlag i en voliere: Man kan bruge barkflis (fås i
dyrehandler), der har den fordel, at barkstykkerne er store nok til, at fuglene ikke finder på at sluge dem, samtidig med at selve materialet har en desinficerende effekt. Alternativt til dette kan man bruge »Gnavz«-flager, som er et ikke-støvende naturprodukt fremstillet af plantefibre og tang, eller spånpiller/»strø« (kan købes i dyrehandler).

Man skal dog altid holde øje med, om ens fugle ynder at spise af bundlaget, i så fald bør man skifte bundlagstype. Som bundlag i et bur: Her kan man bruge småt barkflis. Bruger man grit/grus som bundlag i buret, skal det være en varmebehandlet type med stor kornstørrelse, gerne tilsat trækul. Det kan købes i dyrehandler. Bruger man sandpapir, skal det aldrig bruges alene som bundlag i buret, og man bør købe en variant fremstillet til fugle, som ikke indeholder skadelige stoffer såsom lim (købes i dyrehandler).
Udskift de runde siddepinde, der følger med buret, til naturgrene af forskellig tykkelse.

Derved slider kanariefuglen bedre sine kløer på en naturlig måde, så de ikke behøver at blive klippet. Siddepindene skal udskiftes med jævne mellemrum. Grenene skal være så tykke, at fuglenes tæer kun kan nå ¾ rundt om grenen. Brug grene fra usprøjtede frugttræer. Grene fra hassel, bøg, ask, pil, poppel og ahorn m.fl. kan også bruges. Lad bark, kviste, blade og knopper blive på, fuglene er vilde med at pille i dem.

Stil aldrig foderskåle mv. ind under siddegrenene, da fuglene så kan få afføring ned i skålene.
Kanariefugle elsker at bade, så køb et fuglebadekar til ophængning i den åbne burlåge, eller sæt en underskål i bunden af buret med vand op til ca. 2 cm’s højde.
Buret skal altid stå hævet over jorden, så man undgår træk, samt ikke for koldt og ikke i direkte sollys.

Rengøring

Tomme frøskaller pustes væk fra frøskålen dagligt (gøres udendørs), så kanariefuglen kan finde de hele frø.
Vandet skiftes, og skålen/drikkeflasken vaskes dagligt. Rester af pelleteret foder fjernes/skiftes dagligt, da det ellers kan udvikle mug. Grønt og frugt udskiftes hver dag.
Hold altid frø, pelleteret foder og vådt foder som frugt/grønt adskilt,
da pelleteret foder og frø hurtigt vil mugne, hvis de bliver fugtige, og derved kan de blive meget giftige for fuglen at spise.
Uspiste rester af proteintilskud fjernes, dagen efter det er blevet sat ind i buret.

Frøskaller, ekskrementer og eventuelle løse fjer på burets bund støvsuges op dagligt eller mindst to gange om ugen.
Fordelen ved at rengøre dagligt er, at der er færre fjer- og støvpartikler i rummet, hvor buret står. Det øger også ens egen trivsel.
Hele bundlaget udskiftes én gang om ugen.

Hvis barkflis bliver meget fugtig/våd, kan der komme svampesporer, og i så fald skal bundlaget skiftes med det samme, og buret rengøres i bund.
»Gnavz« er god til at suge fugt og bør ikke udvikle mug, såfremt det skiftes ugentligt.